2xErgo 50

OBS:  Denne artikel blev bragt i Modelflyve Nyt i 1999. Som så mange andre fabrikanter udvikler JR også deres modeller, hvorfor den i artiklen nævnte Ergo 50 ikke længere fås i handlen. I skrivende stund (primo 2002) bliver det tiltagende svært at få reservedele til nævnte Ergo. De fås skam stadig - men der er ikke så mange af dem på hylderne rundt omkring mere. Efter at have læst artiklen igennem igen mener jeg imidlertid stadig at denne historie er rimeligt sjov - ligesom der for nybegynderen er et par ting at lære. Så selvom Ergo'en ikke længere er helt aktuel - forbliver denne artikel på www.rc-heli.dk

  Da jeg første gang tænkte på at ville skrive denne artikel, var det mest fordi, jeg syntes, det var sjovt, den måde 2 x Ergo 50 blev til på. Nu forholder det sig sådan, at artikler som denne plejer at have en hvis inkubationstid oppe i knolden og det plejer på sin vis ikke at give problemer. Men efter min seneste artikel i dette blad er jeg imidlertid begyndt at flyve helikopter, -og jeg skal love for, at der bliver fløjet ! Den høje aktivitet betyder imidlertid også, at der ret hurtigt ”løber meget vand i stranden”, så indholdet af denne artikel har ændret sig mange gange siden første tanke, men sådan kan det jo gå...Som nævnt implicit, så er det ikke så længe siden, jeg startede med helikoptere. For at være præcis har jeg fløjet med roterende vinger siden august 98, men jeg runder snart min flyvning nr. 300, så lidt bliver det da til. Skulle der være nogen rundt omkring, der tænker hvorfor en novice som mig giver sig i kast med at skrive artikler om helikoptere, - så er svaret enkelt: Fordi ingen andre gør det !!!! Så hvis du er heli-haj og synes det er noget vås, jeg skriver, - så skriv noget bedre !!!

Som tingene har udviklet sig, har denne artikel også forvandlet sig fra en byggebeskrivelse til en bygge/flyve/langtidsbrugs – beskrivelse. Vi har jo, i højere grad end stort set alle andre grene inden for R/C, brug for at vide noget om, hvordan vores maskiner holder og fungerer på lang sigt. Et er, at en model er let at skrue sammen, og at det hele ser godt ud, når modellen er ny, -men hvordan slides den? Er der dele, som er noget møj? Er der steder, hvor producenten er gået for meget på kompromis i jagten på konkurrencedygtige priser m.m..

I min hjemmeklub –Sydkystens Modelflyveklub, - er der en del helikopterpiloter og udvalget af modeller er rimeligt stort. Af samme årsag er der en rimelig stor videnbase,  men alligevel er der tendens til man ”rotter sig sammen” om nogle få ting og går i en stooor bue uden om andre. På samme måde findes der klubber, hvor medlemmerne stort set udelukkende flyver med Futaba-anlæg, hvor man i andre klubber stort set kun ser Graupner eller et andet fabrikat.  Med dette blad har vi imidlertid en enestående mulighed for at kunne dele hinandens erfaringer –på tværs af klubber og landsdele. Derfor: Kom nu ud af busken og skriv nogle ord, hvis du har haft gode eller dårlige oplevelser med et produkt. I den forbindelse er det jo helt ligegyldigt, om du er novice eller om du har fløjet FAI i årevis. Tilbage til 2xErgo.

Hvorfor 2 x Ergo 50

Jens Munk (også fra Sydkystens Modelflyveklub) og jeg havde begge muntret os med 10cc helikoptere, men syntes at tiden var inde til en lidt mindre model, der dels var lidt livlig –så vi kunne komme i gang med 3D, -men samtidig var en del billigere at ”skrue på”, i det øjeblik det eventuelt ville gå galt. Jeg havde fra flere steder hørt godt om Ergo 50, som eftersigende skulle være meget slidstærk og samtidig usædvanlig billig i reservedele. Jens og jeg blev således enige om, at der skulle bygges Ergo ! –2 stk. Samtidig ! Jens blev sat til at skaffe modellerne og det skulle jo være rimeligt enkelt, eftersom Ergo forhandles via Graupner og således principielt skulle være tilgængelig i flertallet af danske hobbyhandlere. Nu er der nok ikke stor tvivl om, at de penge der kan tjenes på en helikopter i hele dens ”liv” ikke i særlig høj grad ligger i byggesættets pris, - men i langt højere grad på reservedele og tilbehør / tuning. Der er heller ikke meget tvivl om, hvor man skal henvende sig, hvis man har brug for stumper i en fart. Derfor er der nogle få forhandlere (ingen nævnt ingen glemt) der under alle omstændigheder har glæde af vores aktivitet. Af samme årsag havde vi heller ikke de store moralske skrupler ved at ringe lidt rundt til 4 forhandlere for at finde den bedste pris på 2 x Ergo 50. Der var ikke noget med at spille den ene ud mod den anden, - de spurgte kunne nævne deres pris og det var så det ! Flywood i Næstved løb med ordren og den 9. april 1999 blev 2 brune kasser bragt hjem til Jens i Rønnede, hvor vi om aftenen ville gå helt amok i et sandt skrueorgie ! Så langt så godt...

Hvad er Ergo 50 ?

Som så mange andre ”46 – 50” helikoptere er der tale om en lettere modificeret ”30” helikopter. Ergo 30 er imidlertid større end de fleste andre ”30”–størrelser, hvorfor modificeringen faktisk klæder den. Det eneste synlige er faktisk en længere halebom samt selvfølgelig længere rotorblade. Ergo 50 bliver til hos JR PROPO i Japan, som for nogle år siden skabte en separat helikopter division. Den hér omtalte model distribueres af Graupner. I praksis betyder det, at Graupner sørger for en fin brugsanvisning på engelsk, tysk og fransk samt distribution af reservedele. Modellen er bygget op omkring en dobbelt ramme af 2 mm aluplade. Motoren er monteret liggende med cylinderen pegende mod halen. Motoren trækker et lille 9 tands tandhjul, som trækker et stort 88 tands tandhjul, som direkte trækker hovedrotoren. Det store tandhjul trækker igen et 17 tands tandhjul, som via en lejeblok er forbundet med en remskive, som via en tandrem trækker halen. Reduktionen til hovedrotoren bliver således 9.78:1 og til halen 1,89:1 Se i øvrigt slutningen af denne artikel for flere specifikationer.

Bygning...

Forinden bygningen var jeg fra flere sider blevet gjort opmærksom på 3 svage punkter på Ergoen:

1.      Gummi-bøsningerne der ”holder” bladholderakslen skulle eftersigende være for bløde, -med det resultat, at der ville opstå rystelser efter ganske få flyvninger. Vi besluttede imidlertid at starte med de originale og vente lidt med at skifte til de hårdere typer, man kan få fra K&S.

2.      Øverste leje i lejeblokken over koblingen er originalt et bronzeleje. Flere (herunder artikler på Internettet) havde anbefalet at skifte dette ud med et almindeligt kugleleje 19x5x6mm (ydre x indvendig x tykkelse) . To sådanne lejer blev indkøbt hos Jens S. I Ishøj for ca. 50 kr. stykket.

3.      Lejet inde i selve koblingsklokken er også originalt et bronzeleje. Her blev vi ligeledes anbefalet at isætte et kugleleje i stedet 10x5x4mm. Et sådant leje var imidlertid ikke lige til at opdrive –så det måtte i givet fald vente.

Jeg ankom hos Jens kl. ca. 18 og efter lidt forberedelser gik vi i gang med modellernes samling, - side for side i manualen blev ”tygget igennem”. På et tidspunkt lige efter midnat var vi ved at ”gå død”. Vi havde skruet og skruet på en masse dimser og Loctite-bøtterne havde været på hårdt arbejde. Alligevel syntes vi ikke rigtig, at vi kom nogen vegne.. og så alligevel. Pludselig begyndte det at ligne noget ! Hen ad kl. 3 om natten var modellerne så godt som færdige, bortset fra montering af radiogrej og hood m.m., så var de klar! Vi aftalte at fortsætte næste dag (lørdag) for nu skulle der ske noget !! At skrue til kl 3 om natten efter en lang arbejdsdag er imidlertid ikke noget man gør helt ustraffet, - så klokken var 11 før jeg mødte hos Jens igen næste dag. Endnu engang fik vi varmet værktøjet op, og da klokken var 16.00, var begge modeller færdige og denne gang –HELT færdige.

Byggearbejdet kan i virkeligheden ikke få mange kommentarer med på vejen, - for det kører bare.... er man forsynet med en stor skål ”TV-Guf” og noget godt værktøj, -så glider det bare. Ikke et eneste hul skal files og ikke et eneste sted er der fejl i byggevejledningen, så indtil videre er der ”UG med x og slange” til Ergo ( og i denne forbindelse Graupner, der vist har en ret stor finger med i spillet, når det gælder samleanvisning m.m.)

Flyvning

Inden vi går til det rigtigt spændende, så bør jeg vel lige fortælle, hvad der blev sat i modellerne: Motor(er) OS 46 FX-H begge lettere brugt. Jens satte en ”original” Graupner edelstålsdæmper på der kostede en mindre formue, jeg påsatte et resonansrør fra RD med en krummer fra X-cell. Modtager(e) Futaba 129DP (DS PCM), Sevoer: Futaba 3001 på motorgassen, Futaba 9202 på Pitch, Rul og Nick, JR/Graupner 2700G på halen. Gyro(er): CSM360 med heading-hold. Da både Jens og jeg –trods vores relativt beskedne erfaring mener, at trærotorblade egner sig bedst til at blande maling med, blev 2 sæt CFK/GFK symmetriske blade købt hos Rotordisc’en, - meget stive blade med kulfiber ”blærerøvs-stribe” inde ved roden. Bladene er relativt lette (ca. 135 g) og skulle således opføre sig livligt, - formentlig på bekostning af marginal energi i autorotation. Bladene syntes fornuftige i pris. Til kr. 395,- pr. sæt ville det ikke blive nødvendigt at optage banklån ved et eventuelt uheld.

Da modellerne var færdige hen ad kl. 16 den 10. april, var vi jo helt vilde for at prøve, men det stormede ”en halv pelikan”, så ingen af os turde. Imidlertid har Jens indrettet en helikopterprøvestand i sin gård, - så her blev de første opstart foretaget med henblik på at fastlægge en pitch-kurve og gaskurve, der kunne bruges til de første flyvninger. Allerede ved en af de første starter lagde jeg mærke til nogle fæle lyde, når starteren tørnede motoren rundt, -men det var ikke noget, der kunne få mig til at stoppe fornøjelserne. I øvrigt virkede det hele fornuftigt. Der var tydeligvis ikke mange vibrationer og da pitch-kurve og gaskurve var grovjusteret, - kørte jeg hjem. Træt men glad over at vi sammen havde bygget 2 helikoptere på under 24 timer – inklusiv en nogenlunde anstændig nattesøvn.

Dagen efter, søndag d. 11.april, stormede det stadig, -eller rettere ”frisk til hård vind”. Men jeg kunne ikke vente, -så afsted til flyvepladsen. Ergoen blev startet og bragt ud på vores hover-plads. Jeg gassede lidt op for at få omdrejninger på rotoren og gik så i Idle-up1. Pitch, - forsigtigt, - kontol af halens virkning stadig med mederne solidt plantet i græsset, - OK, -lidt mere pitch, - Ups ! – den flyver !! – Det kom lidt bag på mig, at den lettede allerede ved 1/3 pitch, - for det var lige deromkring jeg have stillet pitchkurven til 0 grader, - nå men når den nu var i luften, kunne jeg jo ligeså godt prøve at nyde det ! Vinden ruskede godt i modellen, men alligevel lå jeg og fløj rundt i op til 5-6 meters højde. Det var rigtig godt ! Rigtig rigtig godt ! Der blev ”dyttet” lidt på radioen og tiden gik hurtigt , -for hurtigt, for pludselig kom Bjarne Bartels – som den eneste anden på pladsen den dag, -ud til mig og spurgte om jeg havde tænkt mig at autorotere allerede ved første flyvning. Hvad han havde set, -som jeg havde glemt at holde øje med – var at tanken var tom og at motoren stort set kørte på dampene. Jeg landede hurtigt og inden jeg fik taget gassen af, gik motoren ud ! –Tak Bjarne!

Jeg havde fået nok for den dag. Jeg havde konstateret, at det hele fungerede fornuftigt og i øvrigt var det bidende koldt – så jeg kørte hjem.

De efterfølgende flyvedage afslørede, at modellen fra mit synspunkt var som forventet. Rimelig livlig men alligevel stabil efter behov. Rotorbladene var også som forventet. Rul kunne udføres på små to sekunder og et fuldt, -men snævert loop på ca. samme tid. Autorotation – underholdende !!. Der er 1,0 forsøg,- så er det slut ! Trods min relativt beskedne erfaring med autorotationer – hvor jeg forinden kun havde autoroteret med min Futura med 205 g tunge blade på (som giver masser af fejltolerance), -var det dog relativt nemt at få det lært med de lette blade, - og det fik jeg brug for ! 

Jens havde også fået gang i sin og virkede også umiddelbart glad. Så var der alligevel lidt kurrer på tråden, for Jens begyndte at beklage sig over, at han ikke kunne se, hvordan modellen vendte i luften, -så en dag kom han med halvdelen af hood'en malet i en stærk neonfarvet orange. Det så faktisk ret godt ud, - men det var ikke sikkert, at malingen ville kunne holde på det meget bløde materiale hood'en er lavet af. Jens fløj et par gange men var stadig ikke rigtig glad.  En uge efter hørte jeg ham henkastet sige, at Ergo'en var til salg ! Jeg forstod ingenting, -for godt nok er Ergo'en en hel del mere livlig end de 10cc helikoptere vi indtil nu havde muntret os med, men alligevel var der da ikke så stor forskel.

I mellemtiden fløj jeg temmelig meget med min, - men ikke helt uden problemer. Som nævnt før, konstaterede jeg allerede ved den første start, at der kom nogle grimme lyde fra friløbslejet, når jeg startede motoren. Under start nr. 12 gav lejet op ! Jeg syntes godt nok, at det var lidt tidligt, men jeg havde travlt med at komme i luften igen, så jeg ringede til Rotordisc'en. Benthe tilbød at sende både et nyt løst leje og en hel slyngkobling, hvis jeg nu ikke kunne få det originale leje ud – og det var meget godt, for med mit begrænsede udvalg i værktøj, kunne jeg simpelthen ikke få det originale leje ud. Der var ingen anden vej end at montere en helt ny slyngkobling, -hvis jeg vel at mærke skulle i luften igen i en fart. Efterfølgende talte jeg med Troels Lund som også er medlem i Sydkystens Modelflyveklub, og som også har en Ergo 50. Han havde på 2½ år "kvast" to friløbslejer og havde af samme årsag altid en slyngkobling med nyt leje liggende i startkassen. Troels tilbød at skifte lejet i min gamle slyngkobling, - så nu har jeg også en kobling liggende i startkassen. Da jeg skilte tingene ad for at isætte den nye slyngkobling, konstaterede jeg, at der overalt inde i koblingsklokken lå bronze-støv. Mangel på smøring kunne den umiddelbare indskydning være, men der står specifikt i samleanvisningen, at dette leje ikke skal smøres. Det var altså rigtigt, at bronzelejet burde skiftes til et kugleleje, og det var i mellemtiden ikke noget problem, - for jeg havde fået lejet hjem fra Jens S A/S i Ishøj.

I den efterfølgende tid var mit største problem, at jeg ustandseligt løb tør for brændstof, før jeg forventede det med masser af ufrivillige autorotationer til følge.  Under flyvning nr. 24 gik det galt! Det var frisk vind og jeg fløj hurtigt i medvind i 3 meters højde. Da modellen var ca. 50 m væk løb motoren tør. Det lykkedes at bremse den vertikale hastighed fint, men da modellen var langt væk kunne jeg ikke vurdere, om jeg havde fået stoppet modellen horisontalt – SLASK ! Følgende stumper røg: Rotorblade, hovedrotoraksel, bladholderaksel, halebom, halefinne, finneholder samt et par links. Surt !

Benthe hos Rotordisc'en var som altid frisk til at sende stumper i en fart og på tredje dagen efter uheldet, var jeg i luften igen.

Jens havde i mellemtiden været hos optikeren, som kunne finde 3 årsager til en mulig kronisk hovedpine. Det var nu ikke lige hovedpine Jens havde problemer med, men som allerede nævnt, kneb det med at se hvordan Ergoen vendte i luften. Nu var der altså både briller og neonfarve på hood’en til hjælp og alligevel var Jens ikke rigtig glad. Da vi var i Filskov i midten af Maj til Heli-Fly-in, -var Jens lige ved at sælge Ergoen. Af en eller anden årsag stod den imidlertid stadig i bilen, da vi skulle hjem, -og det var nok meget godt ! Jens havde nemlig været forbi Rotordisc’en og havde købt et sæt TG blade til Ergoen.  Da vi kom hjem, fik jeg lov til at prøve dem først. Med sine 165 g  gjorde de Ergo’en en hel del mere rolig, en egenskab Jens gerne ville have. Min flyvestil er nok lidt mere vild en Jens’, -så jeg blev ikke forelsket i TG-bladene, men det gjorde Jens !! I den efterfølgende tid fløj Jens en hel del med sin Ergo og erklærede, at han var glad. Ergo’en var ikke længere til salg ! (eller som Jens siger: Alt er til salg, -det er kun et spørgsmål om den rigtige pris, men prisen er uden tvivl steget en del).

I skrivende stund er min Ergo 114 flyvninger gammel, -eller i alt 18 timer og 46 minutter i luften. Siden de indledende problemer har min koblingsklokke drillet en del. Problemet er at tandhjulet, der går op i den øverste lejeblok, rasler løs og slides efterfølgende meget hurtigt. Det på trods af, at alt bliver monteret med Loctite. I den forbindelse er det lidt irriterende at den originale koblingsklokke har fastmonteret tandhjul der ikke kan skiftes. K&S har imidlertid en ”Lightweight Alu-Cluch bell”, hvor tandhjulet kan skiftes, så sådan en sidder der nu på min Ergo. Imidlertid viser det sig, at man ikke har nødigt at købe denne tuningsdel hvis man skruer sagerne ”rigtigt sammen” første gang. 2. gang mit tandhjul skulle skiftes, talte jeg nemlig med en englænder, der er ansat hos den engelske distributør af K&S. Han fortalte, at han før havde hørt, at hvis en Ergo fik ”tæsk”, så ville dette problem opstå. Han fortalte også, at man kunne få det til at holde, hvis man klistrede tandhjulet fast i lejets inderring ved hjælp af langsomthærdende epoxy !!  Lidt utraditionel løsning, men det skulle prøves. Mit seneste tandhjul er nu 45 flyvninger ”gammelt” og det sidder stadig urokkeligt fast, - der er noget der tyder på, at englænderen havde ret.

Slup

Åh jo.. slup er der nok af. Helt fra ny var der en del slup i forbindelserne fra servoerne til rotorhovedet. Som modellen er blevet lidt mere slidt, er der kommet mere, men ikke ret meget. Pudsigt nok er det sådan, at hvis man f.eks. tager fat i padlerne og vrider dem op og ned, -så kan de bevæge sig flere millimeter på bagkanten uden at servohornene flyttes. Omvendt er det imidlertid sådan, at hvis man bevæger pindene på senderen, -så omsættes selv den mindste bevægelse til bevægelse i rotorhovedet. Hvordan det kan være, kan jeg ikke helt gennemskue, men jeg kan konstatere at sluppet ikke betyder noget for flyvningen. Bortset fra en tendens til overstyring når hastigheden er unaturlig høj, så er Ergo’en nemlig meget præcis i styringen. De medfølgende gummibøsninger i rotorhoveder er imidlertid ikke meget bevendt. Mine blev skiftet efter ca. 5 flyvninger. I stedet blev isat en hårdere type som fås fra K&S til 20 kr. Pr. sæt. Slidte gummibøsninger giver sig til kende ved at kroppen begynder at ”dingle” eller ved at der opstår kraftige vibrationer i kroppen, som varierer meget ved forskellige omdrejningstal. K&S bøsningerne holder længe – anslået 50-100 flyvninger, hvis man flyver vildt –sikkert en hel del mere hvis man flyver ”pænt”.

Konklusion

Mine erfaringer med Ergo 50, især her i fodenden af artiklen, kan måske godt virke lidt negative. Men det er på en måde lidt synd. For det første er jeg ret hård ved mine modeller, -de får lov at bestille noget. For det andet har jeg som nævnt haft et styrt (og faktisk et til  -lidt mere alvorligt, men det har jeg med vilje ikke omtalt !!!) For det tredie har jeg fløjet ret meget på temmelig kort tid. Jeg vil tro, at der er mange helikopterfolk, der er mere end et år om at flyve 114 gange med en model. Til sammenligning vil jeg tro, at Jens har fløjet 30 gange med sin og han har endnu ikke skiftet noget i modellen. Troels Lund, som har haft sin Ergo i 2½ år, har ikke haft mit problem med tandhjulet og lejeblokken, -men kun de førnævnte svage punkter i starter-friløbslejet og i bøsningerne  i rotorhovedet. Troels anvender stadig de originale bronzelejer i koblingsklokken og i lejeblokken og det holder tilsyneladende fint. Jeg har dermed ingen problemer med at anbefale Ergo 50. Er man opmærksom på de småproblemer der er nævnt hér, så får man en model, der er slidstærk og billig i ”drift”. For at opsummere, bør man gøre følgende:

1.      Isæt kugleleje i stedet for originale bronzeleje i lejeblokken under starter-sekskanten. (SKF 635-2Z)

2.      Isæt kugleleje i stedet for originale bronzeleje i koblingsklokken. 10x5x4mm (jeg har et par stykker liggende hvis nogen er interesseret)

3.      Rengør med affedter og monter tandhjulet på koblingsklokken i øverste lejeblok med blå Araldit eller lignende.

4.      Isæt hårde gummibøsninger fra K&S i rotorhovedet i stedet for de originale

5.     Køb relativt tunge rotorblade hvis du vil have en rolig model.

Flyvemæssigt er der under alle omstændigheder fuld valuta for pengene. Jeg synes, den er sjov og med en god dæmper er den også fantastisk lydløs. Mange andre helikoptere med samme princip, (1 lille tandhjul der trækker direkte på 1 stort der sidder direkte på hovedrorotakslen) synes jeg ofte skramler helt vildt ! Det gør Ergo 50 ikke. En ting som jeg endvidere vil fremhæve er, at går det først galt, -så er reservedelene meget billige til Ergo. Hvordan lyder dette: Hovedrotoraksel: Kr. 52, Bladholderaksel: kr. 17,25. Halebom kr. 78,- Halegearhus: kr. 69,- . Ja,- jeg synes det er billigt og kan konstatere at der er mange helikoptere der koster både to og tre gange så meget at ”skrue på”.

Når dette læses har jeg sikkert mange flere erfaringer med min Ergo, -for jeg benytter ”enhver lejlighed” til at flyve med den. Er du interesseret i mine seneste oplevelser med modellen, er du altid velkommen til at ringe (telefon 43696667/20159777) eller skrive en e-mail ( kildholt@inet.uni2.dk ). Du kan også følge med på min hjemmeside på adressen: http://www.kildholt.suite.dk . Her fører jeg en reduceret logbog over mine modeller og opdaterer jævnligt med mine seneste oplevelser.

Data: for 2 x Ergo 50

Længde (uden rotor):            2 x 126,6 cm

Bredde:                      2 x 22,0 cm

Højde:             2 x 41,6 cm

Hovedrotordiameter:            2 x 137,0 cm

Vægt flyveklar:            2 x 3200 g

Servo’er:                    2 x 3 x Futaba 9202

                        2 x 1 x Futaba 3001

                        2 x 1 x JR 2700 G

Gyro’er                       2 x ICG CSM 360

Accu’er:                      2 x 4,8v 2000 mAh

Motorer:                      2 x OS 46 FX-H

Modtagere:                2 x Futaba 129 DP (DS PCM)

Sendere:                    2 x Futaba FC-28 (hva’ ellers !!)

Opgraderinger:

Jens:   TG Sym 58,5cm 160 g Rotorblade

            Kugleleje i starter-lejeblok

            K&S Gummibøsninger i hovedrotor

Lars:    Glasfiber rotorblade 58,5 cm 135 g

            Kugleleje i starter-lejeblok

            K&S Lightweight Alu-Cluch bell

            K&S Gummibøsninger i hovedrotor

            NHP Kulfiber halerotorblade

Lars Kildholt

Sydkystens Modelflyveklub