Den første heli
Tilbage

 

RC-HELI.DK
Lidt om mig
Nybegynder ?
Acrobatica
Modelflyvenyt
Foto-siderne
Mine modeller
Manualer
Scala
Tips & Trix
Links
Min gæstebog
E-mail Grupper
Sidste nyt
Virus

 


Blandt helikoptere med forbrændingsmotor findes der generelt set 3 størrelser .  30, 46 og 60. Der er også andre både større og mindre, men 98% af samtlige helikoptere tilhører ovennævnte klasser.  Kort fortalt om de 3 klasser:

30: Små helikoptere beregnet til .30 motorer (0.30 kubiktommer = ca. 5 ccm) Som med så meget andet får ting med tiden vokseværk, hvorfor den mest anvendte motorstørrelse er .32, men .34 -.36 findes også. I DK er de mest udbredte .30 helier modeller som: Thunder Tiger Raptor 30, Hirobo Shuttle, Century Hawk, Kyosho Concept 30, JR Ergo 30, men der er mange flere. Fælles for dem alle er en rotordiameter på ca. 110 cm. .30'er helier er naturligvis de billigste, men også de mest levende i luften. Der er ingen tvivl om, at det er sværere at lære at flyve heli med en .30'er end med en .60'er, men til gengæld er priser på f.eks. reservedele MEGET billigere, så for de samme penge kan man ofte "kvaje sig" ca. 3 gange mere med en .30'er.

 

46: Mellem-størrelsen hvor der anvendes motorer på mellem .46 og .50 (7,5 -8,2 ccm). Der er mange 46 helier der er magen til tilsvarende 30 model, blot med et større motorfundament og somme tider også en længere halebom. Selvfølgelig kører man også med en større rotordiameter, 120 -140 cm. Eksempler på 46. helier er: Thunder Tiger Raptor 50, Century Falcon, Kyosho Concept 46, Miniature Aircraft X-cell fury 50 og Hirobo Scadeau 50 men igen hér er der mange flere modeller på markedet. 46 størrelsen tilbyder lidt større stabilitet end .30'erne og samtidig er reservedelspriserne næsten lige så lave som til 30'erne. Imidlertid bliver det også mere og mere populært at sætte en stærk 50'er motor i en 30'er helikopter, -det får man ekstrem ydelse ud af og ikke nødvendigvis mere stabilitet. Raptor 30 med OS 50-SXer et godt eksempel på dette.

 

60-90: Her ligger de store helikoptere med motorer på mellem .60 og .90 (10 -15ccm). Rotordiameteren ligger typisk mellem 145 og 160 cm. Der er ingen tvivl om at den store indbyggede stabilitet der er i en 60'er gør de første øvelser lettere, på den anden side er det væsentlig dyrere at komme i gang og efterfølgende vedligeholde helikopteren. 60'erne er "sptizenklasse" og der findes utrolig mange herlige helikoptere i denne klasse. I de andre klasser er der ikke mange producenter der har flere forskellige helier i samme klasse - der er typisk flere udstyrsvarianter men ikke rigtigt forskellige modeller. Sådan er det ikke i 60'er klassen. Det fleste har flere forskellige modeller: Eksempler: Robbe Millenium, Robbe Futura Nova, Vario Kobold - og Skyfox (to udstyrsvarianter af "samme sag"), Vario Extreme, Vario Viper, Vario Experience. X-cell trainer (og mange andre i forskellige varianter), X-cell Fury. Hirobo Eagle, Hirobo Freya, Kyosho Concept 60, Kyosho Caliber 60.
Også i 60'er størrelsen breder tendensen sig til større motorer. Der findes idag mange 60'ere i 90'er version. Det er ofte blot varianter med lidt længere halebom samt en lidt lavere gearing. 90'ere har den fordel at de har brutalt mange kræfter, men der er en pris: Regn med at en 90'er syger 500ml brændstoftank flad på ca 8-9 min. Samtidig må man konstatere at der er lidt mere bøvl med at få en 90'er til at gå blødt. Det giver rystelser i helikopteren som er usunde for grejet. En anden fordel er at 90'ere kører med noget lavere omdrejninger - så lyden er både lavere og behageligere at lytte til. Som nybegynder har du ikke noget at bruger hverken de mange kræfter eller det store brændstofforbrug til, men tænder du på  det ultimative - så "go for it". Jeg har før anbefalet at man holdt sig til 60'ere som max - men må konstatere at 60'erne er nærmest en uddøende race. Det som gælder nu er 50'ere eller 90'ere

 

El-helikoptere: Der er ingen tvivl om at de er kommet for at blive, men men men - der er mange af de helt små som er en fornærmelse mod en "rigtig" helikopter. Også inden for el-helikoptere er der flere størrelser  - og det er især de helt små som efter min mening er spild af penge og tid - i hvert fald sålænge man er nybegynder. Jeg har prøvet Ikarus Piccolo, MS Hornet, Century Hummingbird og flere andre. Fælles for dem alle er at det er noget dingleværks - som har minimalt med rigtig helikopterflyvning at gøre. På den anden side kan man sige at hvis du kan lære dig selv at flyve med sådan en dims - så er du godt stillet den dag du køber en "rigtig" helikopter. I mine øjne er der dog alvorlig risiko for at du mister lysten inden den lille el-dims har suget din tegnebog tom for penge til reservedele.

Vil du gerne i gang med El-helikoptere for en fornuftig penge - kan jeg klart anbefale Align T-Rex. Disse små helikoptere flyver fantastisk og kan meget sammenlignes med de mindre brændstofhelikopter - dog er T-rex faktisk overlegen i forhold til kraftoverskud og muligheden for extrem 3D flyvning i forhold til de små brændstofhelikoptere- og det vel at mærke til langt billigere penge end de små brændstofhelier - både i anskaffelse, drift og reparation. T-rex - og her tænker jeg primært på den lille 450'er har nogle reservedelspriser der er helt "komiske" i forhold til så meget andet. F.eks. koster hovedrotoraksel under 60 kr - vel at mærke for en pose med 3 styk ! - Flyver du 90'er brændstofheli må du slippe op mod 200kr pr. styk - og sådan er det hele vejen igennem. Mange er afskrækket over priserne på batterier til el-helikoptere - men også her er T-rex til at have med at gøre. Den flyver med 3S LiPo pakker på mellem 1500 og 2200 mAh - disse pakker fås ned til omkring kr 300,- pr styk - og de holder oftest til mere end 100 opladninger - 3 kr. pr flyvnning - fås ikke billigere. Align har for nylig introduceret en lidt større T-rex 600... Hvor god den er vides ikke endnu - men mon ikke det dúr... Også her ser priserne absolut fornuftige ud -  omend der skal større accuer til

Så er der hele Logo-serien fra Mikado - Logoerne flyver fint - er rimeligt robuste og er meget tæt på en "rigtig" helikopter. Det virker dog som om at Mikado for tiden er lidt bagud i udviklingen og frem for alt er dækningen med forhandlere i DK særdeles ringe - så det er vanskeligt at få stumper.

Så er der til slut de store ellertter - Minicopter Joker,  Fury Ion-X og Henseleits ellerter. Se det er på hver en måde ligeværdige helikoptere med de store brændstofhelier. Faktisk er udviklingen nu så langt at hvis man vil have noget der VIRKELIG sparker r.. så skal det være EL. Ion-X kan i skrivende stund skrues sammen med motorsetup der leverer over 4 kW - det er mere end 5 HK. Til sammenligning ligger de bedste 90''er brændstofmotorer på omkring 3,5 HK - så de bliver "spist til morgenmad" hvis der er direkte sammenligning. Desværre er prislappen fulgt grundigt med op så kig ikke på de store el-helier uden at være indstillet på at de samlet set koster MERE end en tilsvarende brændstofheli. Vil du have det heftigste 4Kw setup vil alene motor, regulator og et enkelt sæt 12s accuer løbe op i omkring 10.000, hertil kommer selve helikopteren - kraftigt servosetup og ikke mindst et par fede ladere, så selvom det er fedt er det rigtig mange penge du må diske op med - og egentlig må noget sådant decideret frarådes til begyndere... Men det findes og det er fremtiden

Generelt set er flyvning med El-helikoptere i forbindelse med NiMh batteier nu het "yt". I praksis flyves alt el-heli efterhånden på Lithium-Ion Polymer pakker - i daglig tale kaledet "Lipo pakker" . Man måler en Lipo pakkes størrelse efter både kapacitet i mAh og efter hvor mange Lipo-Celler der er i serie. De helt så el-helier flyer med "2s" pakker - 2s betyder at der er 2 celler der er sat i serieforbindelse. En enkelt celle er på 3,7v nominelt (ca. 50% opladet) - så en 2s pakke er altså på 7,4v. De lidt større  - f.eks. T-Rex flyver på 3s pakker - altså 11,1v. Man kan også sætte heftigere motor og heftigere regulator på T-rex - og så kan man flyve med 4s pakker (14,8 v) ... Og sådan fortsætter det... Ion-X flyver med 10 -12 s - altså 37- 44,4v - og eftersom de kraftigste regulatorer på markedetidag kan klare op til 15s - ja så varer det garanteret ikke længe før vi ser et 15s setup også (55,5v)

Med el er der jo sådan - at det vi gerne vil have er effekt. Effekt måles i Watt - og Watt fås ved at gange Spænding (Volt) med Strømforbrug (Ampere). Da accuerne er begrænsede set i forhold til hvor mange Ampere vi kan trække - så må vi gå op i spænding når strømforbruget i A er så stort at det enten kniber for Accuerne at levere varen eller vi blot gerne vil have endnu flere af det eftertragtede Watt. Ex.: Vi vil gerne have et setup på 2.000 W. Med en 5S pakke bliver regnestykket sådan:2000W/18,5V = 108,1A .... How det er en del... Bare se på Specs på de fleste 5S pakker - og frem for alt de fleste 5s regulatorer. Men hvis vi nu napper en 10S pakke i stedet - så ser det sådan ud: 2000W/37v = 54A - se det var meget bedre - Alle 10S pakker på markedet i dag - kan levere 54A, så skal vi blot have dimmentioneret motor og regulator så det passer - det er blot "teknik" som motor og regulatorfabrikanter har styr på. Det er årsagen til at vi går op i celletal på de større helikoptere - ganske enkelt for at holde Ampereforbruget nede. Det små helier f.eks T-rex kræver langt færre Watt for at flyve. En T-rex trækker omkring 35A på for "fuld hane" - med en 3s 11,1v pakke bliver det altså til 11,1v*35A=388 Watt - ingen grund til flere celler dér

Jeg flyver selv med T-rex 450 SE2 - og nyder at alt - sender lader og helikopter kan være i den specielle Trex kuffert - og det er da også fedt at T-rex + Sender og lader kan være i saddeltasken på morotcyklen. Derudover har jeg på 3. år en Ion-X i et 10S setup på lidt over 3 kW ... Det er det fedeste "flyvetræ" - og skønt at man slipper for oliegrisseriet der kommer fra en brændstofhelikopter.

ADVARSEL: El-helier er (heller) IKKE legetøj.  En mini-heli bruger op mod 400W - og de største over 4000W... Man kan direkte sammenligne så meget andet - 400w er hvad en medium stor boremaskine bruger - og 4000w er mere en en stor kædesav - Vel at mærke er "klingen" på en stor el-heli over 1,5m i diameter.  Disse forhold gælder naturligvis også brændstofhelier - MEN brændstofhelier er "gode" til at give lyd fra sig når de er "tændt" - El-helier kan stå "armeret" og helt klar til at skyde op til 4kW af i et hug uden at der kommer en lyd fra dem. At håndtere sådan en sag kræver omhu og systematik så man gør alt i samme rækkefølge hver gang så man er HELT klar - og VED at man her HELT klar inden man tilslutter driftaccuerne - alt andet kan være intet mindre end livsfarligt.

 

Drømmer du om en flot scalamodel ?
Fint nok, - bliv ved med det... altså at drømme. Det er næsten det eneste der absolut IKKE kan anbefales til begynderflyvning, men ellers er det mest op til din pengepung og til DEN ERFARNE PILOT SOM DU FÅR TIL AT HJÆLPE DIG....

Sagen er nemlig den, at uanset den indbyggede ro som en 60'er har, så kan både 30'ere, 46'er OG 60'ere være EXTREMT levende og for en nybegynder HELT umulige at styre. På samme måde kan alle 3 klasser også være meget rolige og stabile. Det drejer sig om opsætning, -men det kan du læse mere om under - gæt engang.. "opsætning".

Du skal altså beslutte dig for om du vil bruge mange penge eller rigtig mange penge, men der nogle andre ting som er meget vigtige:

Er reservedele tilgængelige PÅ LAGER i Danmark ?
Er reservedele rimelige i pris ?
Er der helipiloter i din klub der kender modellen ? (ikke afgørende men en fordel)
Er reservedele tilgængelige PÅ LAGER i Danmark ?
Er reservedele rimelige i pris ?
Er reservedele tilgængelige PÅ LAGER i Danmark ?

Ja, - nogen ting kan ikke siges for ofte, men sagen er den, at det er SVÆRT at lære at flyve helikopter. Hvis du til en start flyver 6 gange på en flyvedag og først flyver igen efter en uge, - så vil du bruge de første 3 flyvninger på at blive ligeså god som da du tog hjem sidst...Forestil dig hvor dårlig du bliver hvis du skal vente 1 måned på en enkelt lille reservedel. DERFOR er det det så vigtigt at hvis du laver en "bule" søndag,- så er der stumper i postkassen tirsdag.

Hvad skal du ?
Du skal først og fremmest beslutte dig for om du vil have en 30'er, 50'er eller 60'er. eller en El-helikopter - og hvilken størrelse. Det er i vid udstrækning et økonomisk spørgsmål både når vi taler anskaffelse og vedligeholdelse. Konkurrencen på markedet gør at anskaffelsen af modellen passer meget godt til hvad du får.. Federe model koster flere penge osv, men det er ikke sådan at blot en model har et bestemt mærke  -så er den dyrere. Hvad der derimod er meget stor forskel på er reservedelspriserne.

ARF:
Visse modeller findes i "ARF" varianter. ARF står for "Allmost Ready to Fly". Dvs. modellen er samlet fra fabrik. Du skal så blot færdiggøre med radiomontage mv.. Generelt set må man sige at det er meget sundt at samle sin model selv for du får et bedre indblik i hvordan tingene virker, - men hvis du synes at det er federe at slippe for arbejdet, så er der intet i vejen med ARF modllerne. Du skal blot tage nogle stikprøver hvor skruer går ind i noget metal... Er der brugt loctite ?? Hvis ikke - så er fidusen ikke så fed - for så skal du i gang med at skrue alle skruerne ud og i igen MED loctite. De senere år har fabrikanterne dog været flinke til at give loctite - men det ses stadig at man har "glemt" denne lille usynlige - men vigtige detalje.

 

Sidst opdateret d. 18. juli 2006