Grund til raseri ?

Artiklen blev bragt i Modelflyvenyt nr. 6/2002

I midten af 2001 sendte Miniature Aircraft en serie nye X-cell helikoptere på markedet. Navnet er ”Fury” - et navn som leder tankerne hen på ”Furious” som uden videre kan oversættes til ”rasende” på Dansk. Jeg har bygget og testet Fury ”Expert” og må stille spørgsmålet: Er der grund til raseri ??

Til 3D er Fury som en fisk i vandet. Foto taget af Ole Skou Hansen under KFK’s hobbyflyvertræf d. 11-12. august 2002

Som altid inden en større investering på modelfronten havde jeg en ”alvorlig” snak med min kone. Hun var ikke så medgørlig som hun plejer, måske fordi hun fornemmede at den søgte bevilling lå et pænt stykke over min selvopfundne bagatelgrænse. Der gik faktisk nogle dage før hun gav sig og det kostede da også nogle indrømmelser fra min side og salg af en anden model, men sådan går det jo nogen gange.

Jeg fik byggesæt og tilbehør leveret i to kasser fra Rotordisc’en. Der var ganske enkelt ikke plads til alt tilbehøret i kassen fra Miniature Aircraft (herefter kaldet ”MA”). De bestilte varer repræsenterede indtil flere eksperimenter fra min side. De fleste plejer at holde sig til det de allerede ved virker – men vi lever jo kun en gang og hvis man som jeg sætter pris på at kunne diskutere en masse forskelligt grej – så må man også have prøvet grejet man diskuterer. Eksperimenterne var:

	X-cell Fury 60 Expert: Jeg har aldrig ejet en X-cell før
	OS 91 SX-H :Trend inden for helikoterflyvning – større motorer i lette helikoptere
	1:8,18 gearing: Et must sammen med OS91SX-H
	Futaba GY401+s9253 gyro/servo kombination: Jeg har aldrig før ejet en Futaba gyro. 401/9253 er ude i den store verden blevet rost til skyerne – nu måtte kombinationen prøves
	Futaba 9206: Ny 9,5kg ANALOG servo der på papiret er rigelig stærk og forhåbentlig er ligeså uopslidelig som f.eks. 9202
	Nye billige rotorblade fra Rotordiscen kaldet ”Evolution 3D: Jeg må se det i øjnene – der ryger et sæt blade i ny og næ. For mig drejer det sig ikke om at finde de bedste blade – men de bedste blade til en rimelig pris.
	3D med CCPM: Jeg har fløjet meget med CCPM – men kun i scalamodeller. Hvordan fungerer elektronisk mix sammen med en mere ekstrem flyvestil ?

Dette system der støtter servoen i rorhornets center er bare genialt. Rorhornets skrue er skiftet ud med en messingdims der har gevind i den ene ende og passer i et leje der sidder i tværarmen i den anden ende. Det hele er blot sat fast med 2 skruer der går gennem kulfiberrør der har den rette længde. Servostøtterne findes ikke i basic modellerne

For at starte med det første eksperiment:

X-cell har aldrig før været på min ønskeliste. Jeg har ganske enkelt fået sved på panden ved synet af det mekaniske mix-system, der kendes fra alle andre X-cell helikoptere end netop Fury serien. Der er ganske enkelt flere skruer end jeg har haft lyst til at udsætte mit værktøj for. Fury helikopterne er imidlertid lavet med CCPM styring – altså elektronisk mix af styringen af swashpladen. En af fordelene ved CCPM er netop, at det er mekanisk enkelt. På Fury bruges et 3-servo CCPM. 3 servoer styrer hver især et af 3 punkter på swashpladen der er forskudt 120 grader. Hvad der så bliver til nik, rul eller pitch – det styres gennem elektronisk mix fra senderen.

Ud over at problemet med de mange skruer ikke findes på Fury, så har Fury fået en fantastisk omtale på nettet. Ikke bare fra nogle få, men fra alle de der har skrevet om den. Yderligere har MA i deres markedsføring af Fury lagt stor vægt på, at Fury er optimeret til 3D flyvning – lige noget for mig !

Andet og tredie eksperiment:

Gennem det sidste års tid er det blevet moderne med større motorer i de eksisterende helikoptere. Det gælder både de små 30’er helikoptere, der i stigende omfang forsynes med helt op til .52 motorer (8,5 ccm). I 60’er helikopterne sætter man op til .91 motorer (15 ccm) i. Hvor man i en 30’er ofte kan nøjes med et nyt motorfundament, -er sagen i 60’er helikoptere lidt mere kompliceret. Sagen er den, at de motorer der findes i 13-15 ccm størrelsen alle er lavet til at fungere ved lidt lavere omdrejninger end 61’er motorerne. 61’er helikoptere er som oftest konstrueret med en hovedgearing på mellem 1:9 og 1:9,3. Hvis man vil bruge en større motorer, må man ned på mellem 1:7,5 og 1:8,5. MA tilbyder flere gearinger til Fury. Jeg valgte 1:8,18 der er den gearing MA anbefaler til OS 91 SX-H. Hvad får man ud af det ? Man får faktisk hele 3 ting på en gang. Større ydelse, væsentligt lavere støj og desværre også et noget større brændstofforbrug.

De øvrige eksperimenter kommer jeg lidt senere ind på. Nu først lidt om helikopteren og bygning af den.

Fury findes i 5 udgaver: 50 basic (5.575,-), 50 expert, 60 basic (5995,-), 60 expert (7.595,-) og senest Extreme (9.995,-). Forskellen på 50’er og 60’er udgaverne er primært halens længde, men også detaljer omkring afstivning af chassisrammen og andre småting. Forskellen på Basic og Expert er mere dramatisk herunder teflonimpregneret delrin transmission, kulfiber halebom, et genialt servo-supportsystem, aluswashplade, alucentralstykke og en masse andet smånips. Siden jeg købte min 60 Expert er der yderligere kommet en ”Extreme” variant. Extreme er bygget til 80-90 motorer fra starten og har endnu længere halebom, alublæsemølle, CNC fræset metal-halegaerkasse og nogle andre opgraderinger, som desværre også bringer prisen op på omkring 10.000, - for byggesættet uden motor. De øvrige Fury’er ligger som nævnt på priser mellem 5.000 og 7.600. Således er Fury en alvorlig konkurrent til andre populære 8 -10 cc helikoptere f.eks. Raptor 60, Futura SE, Futura Nova, Freya m.fl. .

Bygning:

Som man næsten kan forvente af et produkt der kommer fra ”Guds eget land”, er der gjort utroligt meget ud af den engelsksprogede manual – mere om den senere. Indholdet i kassen er pakket i en masse poser – alle nummereret og undernummereret. Således starter bygningen med pose nr. 1. Inde i pose nr. 1 ligger pose nr. 1-A, 1-B, 1-C o.s.v. Bygningen er altså delt ind i hovedtrin med efterfølgende undertrin. Der er ingen grund til at jeg går bygningen minutiøst igennem, for det klarer manualen så udmærket. Jeg vil nøjes med at kommentere de punkter, der under bygningen undrede mig. Det har ikke nødvendigvis alt sammen noget med bygningen at gøre men har også at gøre med helikopterens konstruktion:

	Man glæder sig over, at der er både loctite og værktøj med. Værktøjet skyldes måske at der ”naturligvis” anvendes skruer med metriske dimensioner. Måske er der ikke så mange ”overthere” der har et sæt metriske umbracconøgler – men det har de, hvis de køber en Fury. Enten er MA imidlertid lidt fedtede med loctiten – ellers bruger jeg for meget af det !! I alle fald måtte jeg have min egen loctite frem for at færdiggøre modellen.
	Et af de første trin i bygningen er opshimning af hovedrotoraksel og hovedgear på den ENE sideplade. Det virker noget ”dinglende” og lidt omstændigt, men på den anden side bliver det endelige resultat rigtig lækkert !
	Generelt set virker plastkvaliteten ikke så god som på andre modeller jeg har stiftet bekendtskab med. Jeg tvivler ikke på, at plasten holder men bemærker blot, at der er støbegrater på de fleste plastdele som bør fjernes med en hobbykniv.
	Ved montering af understel undrer man sig over, at der anvendes meget lange skruer bagest. Jeg undrede mig så meget, at jeg udskiftede skruerne til nogle kortere. Det skal man IKKE, for senere i byggeprocessen monteres halestiverne – der sættes på de samme skruer. Der er altså brug for skruernes fulde længde.
	Halegearkassen synes jeg er lidt ”billig”. Når det hele er samlet er der ingen problemer, men selve huset er lavet sådan, at det ikke kan skrues ordentlig sammen ”i løs vægt” man er nødt til at montere halegearkassen i halebommen for at kontrollere at den kører ordentligt. Som sagt, ingen problemer NÅR man har fået det til at køre ordentligt og HAR fået halegearkassen monteret, men under samling kan man godt sidde og bande en smule over designet. Jeg bryder mig heller ikke rigtig om at halegearkassen bliver samlet med selvskærende skruer. Når den slags går ind i plast, skal man ikke skille ad ret mange gange før der bliver brug for et nyt gearkassehus.
	Halepitch-slider’en er heller ikke på min favoritliste. Den holdes sammen af en spændering som sikres med Cyano ! Jeg er egentlig ikke i tvivl om at det nok skal holde, heller ikke om at det sikkert er testet til den helt store guldmedalje, men efter min mening bør den slags hurtigtroterende metalting skrues sammen. Selv om det nok skal holde er der i alle fald ikke tvivl om, at hvis det skal skilles ad i forbindelse med service eller udskiftning af stumper – så bliver det med vold. Jeg havde forventet noget mere ”lækkert” på en helikopter til 7.600 kr.
	Fastgørelsen af halegearkassen sikres med en selvskærende skrue der går igennem gearkassehus – halebom og ind i gearkassehuset igen. Hullet skal man selv bore. Det kan kraftigt anbefales at man efter boring af hul afmonterer gearkassen igen for at kontrollere at hullet i halebommen ikke er for tæt på kanten af halebommen (spørg ikke hvorfor jeg kommer med denne anbefaling !!!!)
	Manualen er FOR omfattende !!! – og så mangler der alligevel noget. Det er simpelthen fantastisk, at der kan bruges så mange ord på selv simple instruktioner. Resultatet bliver da også, at hvis man blot har skruet en smule på helikoptere før – så samler man hele molevitten efter de udmærkede tegninger. MA ved tilsyneladende godt, at deres instruktioner er tilpasset det amerikanske retssystem (”Cover Your Ass”), så der hvor det er centralt at man gør ting i en bestemt rækkefølge eller der af anden årsag er grund til at være særligt opmærksom, så er der på tegningerne lavet henvisning til teksten. På den måde kan man roligt bygge efter tegningerne og nøjes med at bruge teksten, hvis man er i tvivl eller hvis tegningen opfordrer til det. Glimrende !! Selvom manualen er en ordentlig moppedreng savner jeg alligevel en samlet reservedelsoversigt. Hvis man skal bruge reservedelsnummeret på en halebom – så må man bladre til den side hvor bommen bliver monteret.
	Alt i alt virker ovenstående måske som om jeg ikke er så begejstret. Det er synd – for generelt må jeg konstatere, at man bruger mere tid på at glæde sig over de ting i sættet som ”bare er i orden” end man bruger på at bemærke de ting der kunne være bedre. Jeg har endnu ikke samlet en helikopter hvor ALT bare var tip-top (det har jeg ikke råd til). Sagen er den, at jo flere helikoptere man har skruet på, jo mere har man tendens til at sige ”Det dér var smartere på ….”. Problemet er bare at hvis man ville have en helikopter der var lavet som det smarteste fra alle helikoptere- så ville modellen være i en helt anden prisklasse. Derfor må man acceptere at nogen ting ikke er så snedige som noget man har set på en anden model – alternativt må man tage tegnedrengen frem og betale en hel del mere ved kasse 1

På den færdige model er der følgende jeg særligt kan lide:

	Transmissionen. Den lyder bare godt (hvis man hører godt efter)
	Koblingen / sammenkoblingen med motoren: Genialt- støjsvagt og sikkert uopslideligt
	Støtterne på oversiden af servoernes rorhorn (genialt)
	Hele koblingen kan tages ud ved at fjerne en separat kulfiberplade (genialt)
	Hele transmissionen er lavet så den er selvjusterende. Der er ikke noget med at man skal ”ligne op” eller finde korrekt afstand mellem tandhjulene – det klarer det geometriske design selv (DET er GENIALT… der er godt nok gået mange helikoptere til pga. fejl netop i montering af transmission og fejl i afstand mellem tandhjul)
	Rotorhovedets centralstykke er sikret med en hærdet stift samtidig med at centralstykket er klemt sammen om akslen. På alt andet jeg har set bruges blot en 3mm hærdet umbraccoskrue med brøst. Fury løsningen er jeg langt mere tryg ved.
	Chassisrammen er utrolig stiv. Den er lavet af et ”nyt” materiale kaldet G10. Minder mest om sortfarvet printplade – uden kobberbelægning.
	Haletransmissionen er bare lækker. Kulfibertræk med delrin-koblinger i begge ender.
	Slankt design – så kan den også flyve hurtigt baglæns !
	For en gangs skyld en helikopter hvor der er taget fornuftigt fat i hvordan man får støttet stødstang til halen ordentligt – uden slup og uden at den binder på vejen til halerotoren.
	Hood af glasfiber – ikke sædvanligt i denne prisklasse.
	Plads til Gyro: Enkelt og fornuftigt placeret og med support for en lang række ”størrelser”
	Fastgørelse af hood: Genialt – enkelt og stærkt
	Standardopsætningen er beregnet til 3D – altså et 0 graders system. (når alle servoer er centreret og vinkelret på trækstænger og alle horn er ”vinkelrette” – så er der 0 graders pitch på hovedrotoren. Det er det man ønsker sig, når man vil lave en opsætning til 3D. I princippet får man en opsætning, hvor modellen hover ved ca. 2/3 ”pind” og hover inverteret ved 1/3 ”pind”. Det normale er at en standardopsætning resulterer i ca. 4 graders pitch, hvilket gør at modellen hover ved ½ ”pind”. MA argumenterer for 0-gradersløsningen med at det er den mest alsidige løsning. Hvis man vil have modellen til at hover ved ½ ”pind” – så kan dette klares gennem programmering af radioen. )
	Vægten: 4,8 kg vejer min flyveklar. Til sammenligning vejer tilsvarende udstyret Raptor 60 5,3 kg og en Futura SE 5,7 kg – forskellen kan VIRKELIG mærkes

Til gengæld kan jeg ikke så godt lide:

	Halegearkassen og halepitchslider (se under bygning)
	Der er ikke noget ”vindue” i Hood’en. Træls når man er vant til at have et arsenal af kontroldioder siddende inde bag frontruden.
	Der er ikke støbt 6-kantshuller i bladholdere og halebladholdere til møtrikkerne. Derfor skal man have fat i både umbracconøgle og en fastnøgle for at spænde sine rotorblade. Detalje, men man savner det når man har haft flere helikoptere med indbyggede sekskanthuller.
	MA giver slet ikke noget bud på hvor man skal gøre af sin modtagerantenne. I kompletsæt fra Rotordisc’en medfølger et plastrør som man ”naturligvis” blot stripser fast på understellet, men på mange andre helikoptere i denne klasse er der indbygget holder til sådan et antennerør. Mest af alt undrer det, at MA i den omfattende manual slet ikke nævner antenneplacering med en stavelse.
	Tanken sidder fremme og ikke, som så moderne, under hovedrotorakslen (i tyngdepunktet) Jeg er ligeglad for jeg kan ikke mærke forskel – men det virker lidt klejnt, at tanken sidder fast med 2 stykker dobbeltklæbende tape og et stykke velcrobånd. I praksis viser det sig at den dobbeltklæbende tape slipper efter nogen tid mens velcroen holder. Endvidere må man sige at størrelsen på 550 ml er lige i underkanten til en 91’er- Der er til 8 min. hvis man flyver til – og det gør jeg ! Sluttelig skal man ikke efterlade tanken FULD med frit ”hul igennem” til motoren. Tanken sidder nemlig en anelse højere end motoren hvilket giver en uheldig hævert-virkning, der fylder motoren op med brændstof. Hvis tanken imidlertid er under ½ fuld er der ingen problemer

Hvis denne kulfiberplade skrues af – kan hele koblingssystemet tages ud (forudsat at motoren er fjernet først) Dette gør faktisk at man aldrig vil få behov for at skulle skille hovedchassis fra hinanden – med mindre man har smadret en sideplade. Yderligere sikrer monteringen at tandhjulene har den rette afstand til hinanden !

Og nu til det mest interessante: Flyvningen !

Allerede under den første flyvning fornemmede jeg, at jeg havde noget ganske særligt mellem hænderne. Ingen af de nævnte varer er i sig selv ”noget helt særligt” – men KOMBINATIONEN.. UHA… Lad mig uddybe: Fury er en lækker sag – ingen tvivl om det, men alligevel er der ikke nok ”i pakken” til at den i sig selv er ”uovertruffen”. Der er flere ting som er geniale på den – men også ting som man synes er løst snedigere på andre helikoptere. OS 91 SX-H er bare en motor. Ganske vidst en kraftpakke på små 3 HK – men det er nu bare en motor. Zimmermann resonansrøret er også bare et resonansrør. Nuvel – det ser godt ud med den spejlblanke overflade og lækre finish – men det er stadig bare en udstødning. Men når man sætter alt dette sammen får man ganske enkelt en helikopter der er helt fænomenal !! Jeg har aldrig set en helikopter blive ”skudt” til himmels så hurtigt. Hvis der har været noget tæt på – så er det sket under udvikling af en masse larm og med en forrygende masse omdrejninger. Fury med OS 91 brummer bare.

Under en af de første flyvninger, hvor jeg var rigtigt rundt på himmelen, fandt jeg ud af, at motorens trækkraft næsten var for meget af det gode. Hvis man skulle holde højden, skulle modellen vinkles unaturligt meget for at konvertere alt løftet til ”fremad”. Resultatet blev ret hurtigt at jeg faktisk skruede lidt ned for max pitch. I stedet lagde jeg en smule ”Swash -> Throttle” mix ind i radioen (mix der giver lidt extra gas, hvis man bruger cykliske bevægelser). På denne måde kan man bruge kræfterne til narrestreger i stedet for at bruge det hele til pitch. Kræfter er der nok af. Jeg har lavet 27 rul på stedet (med ca. et komplet rul pr. sekund) vel at mærke uden at motoren overhovedet lød som om det bekymrede den. Jeg stoppede da også kun fordi jeg ikke gad mere ! Helikopterens slanke design gør den utroligt velegnet til 3D. Man kan næsten ikke se forskel på tophastigheden forlæns og baglæns. Ud over at motoren i anvendte kombination yder fantastisk, så har jeg aldrig før hørt en brændstofhelikopter der ”siger” så lidt. Det virker næsten uvirkeligt at se så stor ydelse – så mange tossestreger på himlen under udvikling af så lidt støj –GENIALT.. Yderligere synes jeg motoren skal have ros. På nettet har der været mange skriverier om at den har tendens til at løbe varm. Der er også flere ”OEM” producenter der har lavet forstørrede køletoppe til den. Imidlertid kan jeg slet ikke nikke genkendende til varmeproblemerne. Min motor kørte de første 10 liter med 20% olie og 20% nitro. Siden har jeg kørt med 15% olie (Aerosynth 2) og 15% Nitro. Der er INGEN tegn på for varm motor. Efter at have fløjet rundt så hårdt jeg nu kan i 5 min tager jeg knappen til autorotation og motoren går i klokkeren tomgang øjeblikkeligt (det er et tegn på for varm motor, hvis den er lidt tid om at falde ned i tomgang). Justeringen af motoren er ret enkel med blot en fuldgas- og en tomgangsskrue. I min kombination synes det dog lidt svært at få helt ro i halen i hover samtidig med at tomgang og fuldgas står godt - men det kan skyldes så meget andet som jeg i skrivende stund går og roder lidt med. Jeg synes nu heller ikke det er et stort problem for jeg er generelt ikke til hovermanøver – der skal ske noget !

Autorotationer

Ja – autorotationerne fortjener sin egen overskrift. Det er helt vildt !!!!! Påstand: Den svæver bedre end en Blue Phoenix !!. Jeg har aldrig før haft en helikopter i hånden der autoroterer så ukritisk. Hvis jeg autoroterer ned i samme hastighed som jeg plejer, kan jeg hover modellen i 15 cm højde i noget der føles som en evighed. Ganske vidst er det nok ikke mere end ca. 5 sek jeg kan holde den i 15 centimeters højde - men prøv at tælle til 5 og tænk på at den hænger der uden motorkraft. Rotorblade har, som sikkert bekendt, ret stor indflydelse på autorotationerne. Mine blade er Evolution 3D blade på blot 183 g – så man kan ikke sige at de er specielt tunge. Bladene (eksperiment 7) virker iørigt glimrende. Under testen har der desværre også været brug for et par sæt – så jeg kan også konstatere at ensartetheden er fin idet der ikke har været behov for at justere noget som helst i forbindelse med skift af blade. Det er muligt at en konkurrencepilot vil kunne få mere ud af et dyrere blad, men til almindelig hobbyflyvning og tosserier løser Revolution 3D bladene opgaven glimrende

Gyro/Haleservo (fjerde eksperiment)

Ingen tvivl ! Futaba GY 401 er en rigtig god lille gyro. Den fylder næsten ingenting, den er nem at justere men frem for alt har den et genialt ”autocenter” system der automatisk finder ud af hvad der er neutral på halen. Jeg fatter egentlig ikke rigtig hvordan det virker – men jeg kan konstatere at det virker! I praksis justerer man gyroen en gang for alle hvorefter man blot flyver !. 9253 servoen er også rigtig god. Den er lynhurtig og virker perfekt i kombination med gyroen, men den er til mit brug i underkanten i trækkraften. (Den er da også kun opgivet til 2,5 kg) . Nu er der jo ikke brug for særlig stor trækkraft på halen – men manglen på kræfter viser sig ved at hvis man flyver hurtigt baglæns og ikke gør det helt rent, så svinger næsen pludselig op mod vinden. Jeg har oplevet det nogle gange og det er jo ikke det store problem, men en eller anden dag finder jeg en anden servo med lidt flere kræfter til min Fury. Lad det være sagt, at problemet udelukkende kommer ved lynhurtig baglæns-flyvning. Flyver man ”normalt” og f.eks. holder sig til ”pull-back” og den slags baglæns manøvrer, så er der slet ingen problemer.

Servoer (femte eksperiment) og CCPM (sjette eksperiment)

Tilbage står de sidste af mine eksperimenter: Servoerne: Der ER forskel. En god digitalservo virker en del mere kontant. Digitalservoers evne til at centrere og holde fast er uovertruffen. Selvom den analoge 9206 har rigeligt med trækkraft – så kan man altså godt mærke at når der bare skal holdes fast – så sker det ikke med samme kontanthed og præcision. Efter at modellen var samlet færdig og efter jeg havde fløjet med den, var servoerne da også det eneste der fortsat irriterede mig. Derfor solgte jeg 9206’erne og købte 9252 i stedet til den. Der er MEGET tydelig forskel. Ud over nævnte forskel, så er 9252 en meget hurtig servo og det kan også mærkes. Desværre har det vist sig at digitalservoer generelt set er dårligere til at tåle vibrationer end analoge. Man betaler derfor muligvis en pris på sigt med digitalservoer – men flyveoplevelsen ER altså bedre. CCPM i version Fury fungerer glimrende. Det havde jeg egentlig også ventet, for de geometriske problemer er i vid udstrækning løst ved at bruge de største servohorn der følger med servoerne. Således ligger et stort pitchområde inden for relativt få graders servorotation – med rigeligt plads til samtidig rul –og/eller nik input samtidigt. Setup’et vil jeg imidlertid mene kræver rimeligt stærke servoer men der er forhåbentlig heller ikke nogen der kunne finde på at sætte standardservoer i sådan en model. Jeg vil anbefale Futaba 9202 som et absolut minimum. 9206 er et udmærket alternativ hvis man vil have en servo der ikke så nemt staller og er lidt hurtigere en 9202. For mig er der kun en vej – Digitalservoer. Jeg er kisteglad for 9252’erne. De er lynhurtige og stærke og jeg satser på at de holder.

Konklusion :

Fury er et ”hit”. Min Expert er utrolig stabil og kræver et minimum af vedligeholdelse. (Denne test er baseret på ca. 50 flyvninger. Ud over de selvforskyldte ting har der ikke været problemer overhovedet.) Lyden af den store motor med det store resonansrør og delrintransmissionen er bare genial og den mindre støj i forhold til en 61’er er velkommen. Fury’en i sig selv er nok den helikopter der giver mest helikopter for pengene for tiden. Ganske vidst er der et par ting som jeg gerne så bedre – f.eks. halegearkassen, men på den anden side har konstruktionen vist sig robust nok i praksis. (især hvis man sikrer sig at halegearkassen sidder ordentligt fast -igen SPØRG IKKE !! ). Bygningen af modellen kræver ikke de store forkundskaber og jeg er sikker på at selv begyndere vil komme fornuftigt igennem byggeprocessen. Manualen er som sagt næsten for omfattende – eller rettere: Den er for omfattende på nogen punkter mens der f.eks. godt kunne have været gjort lidt mere ud af afsnittet om færdiggørelse af modellen. Jeg savner også en samlet reservedelsoversigt. Rotordisc’en er forhandler af Miniature Aircrafts modeller og har været det i mange år. Alle reservedele er altid på lager i rigeligt mål og det er betryggende. Der er nemlig ikke noget så træls som at være ”grounded” grundet leveringstid på en eller anden reservedel. Fury’en flyver glimrende og især autorotationerne er uovertrufne. Hele kombinationen med den store motor, den lette helikopter, gyroen og servoerne gør ganske enkelt at man er i Yaaahooooo – status når man tæver modellen rundt på himlen. Modellen er klart optimeret til 3D – men det bør ikke afskrække. Selv den vildeste model kan tæmmes til at være blid som et lam, så der er ikke noget i vejen for at vælge en Fury som den første eller måske anden helikopter. Hvis man er begynder vil jeg anbefale at man nøjes med en 61’er motor. 91’eren er fantastisk stærk og kan også flyve pænt, men den har helt klart den ulempe at den ikke drikker – men gurgler brændstof i sig. Hvis man lægger 100 kr. til side hver gang man køber 5l brændstof – så er der råd til en 91’er når man har lært nok til at kunne bruge de mange kræfter. Det store spørgsmål: Er der grund til raseri ? JA… hvis man er konkurrent til Miniature Aircraft !

Som altid besvarer jeg gerne spørgsmål. Jeg kan om aftenen træffes på 43696667 eller på mail lars@kildholt.dk

Lars Kildholt

Faktabox:

Den testede model består af:	Pris hos Rotordisc’en
Miniature Aircraft Fury 60 Expert	kr. 7.595,-
1:8.18 ombygningskit	kr. 275 (”normal” gearing tages retur)
OS 91 SX-H	kr. 2.395,-
Zimmermann krummer	kr. 275,-
Zimmermann 90 resorør	kr. 595,-
Vario resonansrørholder	kr. 72,25
3 stk. Futaba 9206 (senere udskiftet til 3 stk. 9252)	kr. 895 (1.095) pr. stk
Futaba 9001 (motorgas)	kr. 325,-
Futaba 9253 (hale)
Futaba GY-401 gyro (incl 9253 servo)	kr. 2.495,-
Futaba 149dp modtager incl. krystal	kr. 1.460,-
Futaba heavy duty kontakt	kr. 75,-
4.8v Sanyo RC2400 modtageraccu	kr. 200,-
1.2v Sanyo RC2400 glødeaccu	kr. 50,-
Glødemodul v.2 fra rc-e.dk	kr. 275,-
Revoulution 3D rotorblade	kr. 495,-
Sab halerotorblade 95mm	kr. 150,-
6-kant starteradapter	kr. 109,25
Monteringstilbehør	kr. 325,-

Alt ovenstående sælges af Rotordisc’en som kompletsæt - herved spares ca. 1.500 kr.