Laser Arrow
Laser Arrow
|
|
|
Portræt
af en pil.
Det
var således slet ikke meningen at skrive om denne model, men efter første tur
i luften kunne jeg slet ikke lade være, men mere om det senere... Byggesættet,
der er i traditionel ribbe-konstruktion, indeholder alle dele udskåret i træ.
Det helt særlige ved dette byggesæt er, at trædelene er udskåret med en
laserstråle. Med denne teknik opnås en hidtil uset paskvalitet, og selv de
mindste detaljer er udskåret. F.eks. er der skåret fine huller i de ribber
hvor servoledninger skal gå igennem. Selv i "inspektionslugerne" på
modellens underside er der udskåret 2mm huller til skruerne, der fastholder
lugerne, ligesom der er skåret huller i brandskottet til gennemførelse af brændstofslanger.
Ud over træet indeholder byggesættet alt nødvendigt hardware. Selv skruer med
låsemøtrikker til montering af motor er med, og som noget usædvanligt er
hardwaren af en glimrende kvalitet. Faktisk er der tale om varer vi sikkert alle
sammen før eller siden køber i løs vægt.
F.eks. er de medfølgende hængsler de kendte "kavan-hængsler"
og et Sullivan kabel er med til motorgassen ligesom alle links er fra Sullivan.
Det eneste der skal bruges for færdiggørelse af modellen er lim, beklædning
og lidt sillicone-slange til motoren, (ud over motor, 3-4 servoer, kontakt,
modtager og accu). Endvidere medfølger en særdeles fin samleanvisning, der på
4 sprog fortæller meget detaljeret, hvordan modellen skal samles. Desværre er
ingen af sprogene noget der ligner dansk, men for dem der ikke kan fransk,
engelsk, tysk eller italiensk, er samleanvisningen rigt illustreret med fotos,
og har man bare nogle få modeller "på samvittigheden" vil
byggearbejdet ikke give nogen problemer overhovedet. En stor hjælp er at vide,
at alle delene er nummereret i den rækkefølge de skal påsættes modellen. Konstruktionen,
der som nævnt er i traditionel ribbe-opbygning, der tager udgangspunkt i en
centralt placeret krydsfinérplade. På denne limes ribber på alle fire sider,
hvorefter modellen hurtigt tager form. Herefter påsættes balsaribber og andre
trædele i rækkefølge. Der er intet der skal tilpasses eller slibes på
undervejs, for tingene passer bare sammen perfekt. På omtrent en uge med en jævn
indsats 2-3 timer dagligt, er modellen færdig, og da der ikke er nogen grund
til at gentage indholdet af samleanvisningen, vil jeg nøjes med et par bemærkninger: Den
omtalte krydsfinérplade, som er
udgangspunktet i konstuktionsarbejdet, var i mit sæt en smule skæv, så inden
jeg så mig om, stod jeg med halvfærdig deltavinge der var vind og skæv. Jeg tænkte,
at det nok ville rette sig selv, - at der nok var en hage i konstruktionen, der
ville sikre en lige model, men dette lille problem var imidlertid nok til at jeg
blev lidt træt af projektet. I flere måneder fik den halvfærdige model lov at
passe sige selv, men en skønne dag gik jeg amok og færdiggjorde moddellen på
3-4 aftener. Den skæve model rettede sig (næsten) af sig selv, for de fleste
dele griber fat i andre, hvorfor der kun var brug for en anelse opretningshjælp
fra min side. Med til historien hører, at hele konstruktionsarbejdet foregår
"flyvende" – der er altså ikke indbygget mulighed for at klodse
modellen op på et byggebræt. Dette burde imidlertid ikke være noget problem
overhovedet, hvis altså bare krydsfinérpladen i midten var lige. Derfor vil
jeg anbefale andre, at starte med at kontrollere denne plade. Hvis den er skæv,
– så lav en ny. Med en lige plade kommer byggearbejdet til at gå som en leg.
Topaz
anbefaler motorer på mellem 3,5 og 10 ccm (!!) Hvis man anvender motorer i den
mindre ende, må man lave en ekstra plade, der kan løfte motoren lidt, da dæmperen
ellers ikke kan være der. Jeg satte min herlige OS 32 SX på modellen, og med
den kunne jeg løse problemet med 4 skiver (1 til hvert hul) mellem motor og
fundament. Med denne motor balancerer modellen i øvrigt perfekt med en 600 mAh
accu bagest i radiorummet, - så hvis man går helt amok og monterer en 10ccm
motor, bliver det nødvendigt at øge vægten i halen. En ret fix detalje er, at
der isættes en "rude", så man kan se ind til tanken – ret smart !.
Hvorfor er det ikke set før ? Generelt
vil jeg igen fremhæve paskvaliteten på alt. Jeg har simpelthen aldrig oplevet
noget lignende. Dette gør, at man anvender mindre lim end normalt og aldrig har
en model slidt så lidt på mit sandpapir . Det er ganske enkelt en fornøjelse
at arbejde med. Min
model blev færdiggjort med guld-gul perlemor og blå perlemor fra Oracover.
Disse to farver gør det let at se, hvad der er op og ned og tro mig – det får
man brug for ! Hele området omkring motorfundamentet blev smurt ind i tynd
"beklædnings"-epoxy. Der
er i brugsanvisningen nævnt, hvordan man laver modellen til "normale"
anlæg og hvordan man laver den til computer-anlæg. Til normale anlæg laver
man tre rorflader, hvor den midterste bruges til højderor og de to yderste til
krængror. Til computerradioer nøjes man med at lave to store rorflader, der så
mixes sammen ved hjælp af "V-tail", "elevon" eller et
hjemmelavet mix hvor hhv. krængror og højderor mixes sammen.
Flyvning
En
dag i midten af april var modellen klar og i nogle få timer tittede solen frem
efter en Påske med regn og vind – så man skulle tro, at det hele skulle
"fyres af" på kort tid. Modellen blev bragt til flyvepladsen, og som
altid sprang min OS 32 SX i gang ved første forsøg. Allerede inden jomfruturen
stod det klart, at denne motor er rigeligt potent til modellen. De i alt ca.
1250g løftes med tydeligt overskud til lodret acceleration. En klubkammerat var
tilstede på pladsen og indvilligede i at udøre jomfrukastet. Modellen steg næsten
lige ca. 30 grader op. Den skulle lige have to klik på trimmet til højre, men
så fløj den også som på skinner. De første par sving blev pæne og
moderate. Eftersom jeg på min radio havde indstillet max udslag i følge
brugsanvisningen, men havde lagt en del eksponential udslag ind, var modellen nærmest
som en typisk skuldervinget model at håndtere. På en af langsiderne gav jeg
fuld krængror, - og jeg skal love for at den rullede!!!. Modellen ruller så
hurtigt, at det er umuligt at afgøre, hvad der er op eller ned, når man
slipper pinden. Det er også svært at afgøre, HVOR hurtigt den ruller, men med
lidt hovedregning og et stopur ligger et kvalificeret gæt på mellem 3 og 4
stk. 360 graders rul i sekundet !!! Jeg tør slet ikke tænke på hvor hurtigt
den ruller med en 10ccm motor ! Nu var tiden inde til at eksperimentere lidt
mere med modellen: Loop er knapt så hurtige, idet man "kun" kan lave
ca. 1 fuldt loop på 1 sekund. Loops skønnes til mellem 1.5 og 2 m i diameter!
Den 5,2 ccm store OS motor, er mere end rigeligt til denne model. Modellen
flyver lodret op til man stopper den, og når man kaster modellen, kan man kaste
den lodret op, hvorefter modellen hurtigt accelerer. Flyvning i lav fart er
fuldstændig ukritisk. Der er ingen tendens til tipstall ,og når hastigheden
kommer helt derned hvor modellen er udfløjet, sænker den bare næse lidt og
flyver videre. Har man lidt erfaring og kan håndtere en almindelig lavvinget
model, får man ikke problemer med at tumle en Laser Arrow. Med
eksponentialudslag eller reduceret udslag, kan modellen næsten gøres doven, og
hvis man sørger for god farvekontrast og stor forskel på over og underside, er
der heller ingen problemer med at se, hvad der er op og ned. Når man ruller
hysterisk, skal man bare gøre det i rimelig højde, så man kan tåle at give højderor,
uanset om modellen kommer ud af rullet normalt, på ryggen eller for den sags
skyld på siden. Særdeles underholdende er det, at tumle rundt med kvart gas op
mod vinden. Den lave vægt gør at man kan lave nogle utroligt snævre manøvrer
uden at tabe højde. Efter min bedste mening har denne model kun 4 problemer: 1.:
Hvis man normalt muntrer sig med spin, lomcevakkker, snap-rul og andre sjove manøvrer,
- kommer man hurtigt til at savne et sideror, men det er jo ikke Laser Arrows
skyld – blot en konstatering af denne modeltypes manøvre-begrænsninger. 2.:
Den er så underholdende at flyve med at den spås et relativt kort liv – Før
eller siden må det gå galt,– selv for piloter der har adskillige hundrede
timer "på bagen", for der er virkelig fart over feltet. 3.:
Med en almindelig potte, sidder kontakten til modtageren lidt dårligt. Den
sidder ikke lige i "skudlinien" men tæt nok til at blive gevaldigt
fedtet. På den anden side ville en placering i yderkanten af radiorummet ikke gøre
sagen synderligt bedre. Problemet kan løses ved at placere kontakten inde i
radiorummet med en eller anden form for forbindelse til ydersiden. Alternativt
kan man bruge en motor med resonansdæmper. 4.:
Set i lyset af punkt 2 kan man nok ikke nøjes med at bygge én, men til 625 kr
som modellen koster i skrivende stund hos TakeOff, bør det vel heller ikke være
noget problem. Dette er i særdeleshed rimeligt, når man tager i betragtning,
at alt hardware er med. Det er i hvert fald helt sikkert, at hvis min pil går i
jorden – så må jeg ha´ en ny ! Pronto !! |
