Opsætning
Tilbage

 

RC-HELI.DK
Lidt om mig
Nybegynder ?
Acrobatica
Modelflyvenyt
Foto-siderne
Mine modeller
Manualer
Scala
Tips & Trix
Links
Min gæstebog
E-mail Grupper
Sidste nyt
Virus

 

 

Enhver helikopter kan uanset størrelse være rolig og styretræg men også fuldstændig vild i styringen. Derfor er det HELT NØDVENDIGT at du som begynder får en erfaren pilot til at trimme dit grej og sætte din heli op så den er velegnet til begynderflyvning. 

Der skal som regel ikke gøres så meget ved selve helikopteren, - hvis den vel at mærke er samlet efter anvisningerne, men der er et par ting som er meget gode at vide når man skruer sin første heli sammen. Det drejer sig om at man i starten har en heli som er  RIMELIG styretræg. FOR styretræg er af det onde for så lærer du det aldrig rigtig, omvendt må modellen ikke være for livlig, for så VIL det gå galt for dig. Når det drejer sig om selve helien styres styrevilligheden af rotorhovedets dele. Rotorbladenes profil, vægt og længde har nogen indflydelse, men padler og flybar'ens længde spiller en endnu større rolle. Tunge rotorblade giver en rolig helikopter og tunge padler ligeså. Lang flybar giver også styretræghed, så kunsten er at kombinere tingene så man får det som man vil have det.

Efter min mening er det bedst at køre med relativt tunge rotorblade. De giver en god stabilitet men frem for alt god tolerance når du skal til at øve autorotationer (autorotation = kontrolleret landing med motoren slukket eller i tomgang). Ønsker du en livlig helikopter lidt senere, kan du få næsten alt den styrerespons du vil ved at ændre på padler og/eller flybar - selvom du kører med tunge blade. Når man øver autorotationer kan man næsten ikke få tunge blade nok. Det er FEDT at komme ned og kunne stoppe op i 3 meters højde og så alligevel kunne komme ned uden "buler". Omvendt kan marginalt tunge (lette)  blade være ret nervepirrende. Selv om man har trænet autorotationer længe kan man sagtens få sved på panden hvis man konstaterer at der kun lige nøjagtig er energi nok i bladene til en "bulefri" autorotation hvis den udføres HELT perfekt. Resultatet bliver at man holder op med at øve autorotationer af frygt for "buler" og DET er ikke godt, -for en dag kan man få brug for at kunne "for alvor" og så er det ret nødvendigt at man er god til det.

Min anbefaling er derfor at køre med nogle relativt tunge glasfiberblade og, -til en start beholde resten af "rotorhovedet" som det er lavet fra fabrik.

Resten ligger dernæst i radio-opsætningen

Du kan sagtens læse brugsanvisningen til din radio, men hvis du ikke har forstand på helikopteropsætning bliver det ret svært at forstå hvad der står. Det er nemlig sådan at du får en masse hjælp fra din radio. Hvis du skulle styre alle 5 rorfunktioner (rul, nik,ptitch, halepitch og motorgas) selv, så ville det være ret umuligt. Din radio skal skal derfor "undervises" i at hjælpe dig med følgende:

"Gaspinden" mixes sammen så den styrer både hovedrotorens pitch og motorgassen
Motorgassen styres, så rotoromdrejningerne principielt er ens uanset om belastningen er stor eller lille
Blødere virkning at pitch lige omkring hoverpunktet
Kompensation for ændringer i momentet ved hurtige ændringer i løftet
Evt.: Blødere virkning af rul,nik og halepitch omkring "midten"
Evt.: forskellige opsætninger som kan skiftes mellem mens man flyver

Her i Danmark flyver 99,5% med sendere der er "mode 2", det vil sige at rul og nik sidder i højre pind på senderen og pitch og hale sidder i venstre pind på radioen.

Når helikopteren er trimmet styres den altså med begge "pinde" på radioen. Begge pinde kan både bevæges frem og tilbage og til højre og til venstre.  Som sagt styrer højre pind nik og rul og dette sker helt analogt til helikopterens bevægelse. Hvis højre pind skubbes frem, vil helikopteren stikke næsen nedad, og hvis pinden trækkes tilbage vil helikopteren bevæge sig bagud, altså halen nedaf (eller næse op om du vil). Tilsvarende vil helikopteren rulle til højre hvis højre pind skubbes mod højre og tilsvarende med venstre.

Venstre pind styrer halen og pitchen (hovedrotorens løft). I modsætning til højre pind er venstre pind ikke centreret på pitchfunktionen med en fjeder hvilket betyder at man kan placere pinden i et hvilket som helst niveau, og så bliver den dér. Pitchpinden virker sådan at når pinden er i bund, så er der faktisk negativ pitch på hovedrotoren (så den laver blæsevejr opad når modellen står på jorden). I en begynderopsætning er det dog meget lidt negativ pitch der gives når pinden er i bund. (Når du vil til at flyve på ryggen laver man en opsætning der principielt giver ligeså meget negativ pitch når pinden er i bund, som der gives positivt pitch når pinden er i top. Og hvor meget er det så?? - Præcis så meget som motoren kan slæbe !.... Stærk motor= mere morskab) Når pitchpinden bevæges opad kommer der gradvist mere og mere pitch på hovedrotoren. I en begynderopsætning, eller for den sags skyld en almindelig flyveopsætning, sigter man mod at få helikopteren til at lette når pitchpinden er ca. i midten. Når pinden føres frem gives der pitch,- ikke nødvendigvis så meget som helikopteren og motoren kan klare, - men pitch der giver et pænt løft og en moderat stigeevne.

Den anden del af venstre pind styrer halen. Når pinden bevæges mod venstre drejer helikopteren mod venstre, - altså helikopterens næse (=retning) og IKKE halen (for den går faktisk mod højre)

Der er for meget at tage højde for til at beskrive her og meget bliver også radiospecifikt, derfor kan jeg kun igen gentage at du SKAL have hjælp til opsætningen af en erfaren helikopterpilot, men nu ved du hvordan det i princippet kommer til at virke.

Sidst opdateret d.10. juni 2003