Rul
|
|
|
Hvor et loop er meget nemt, - er det faktisk ikke helt enkelt at lave et rul, - i hvertfald ikke hvis det skal være nogenlunde pænt. Sådan gør du: Hurtig ligeudflyvning mod vinden. Lige inden du vil rulle trækker du lidt højderor, -så modellen hænger på en lige linie frem for med næsen lidt ned som sådan nogle jo normalt gør ved ligeudflyvning. Giv fuldt krængror til den ene side (hvilken side er underordnet, - men øv begge veje). Gradvist som modellen er på vej om på ryggen tager du pitchen af således at du til slut har pitchpinden helt i bund når modellen ligger på ryggen. Fortsæt med fuldt krængror. Efterhånden som modellen kommer på ret køl igen giver du gradvist pitch, - så du til sidst giver fuld pitch igen, - afslut med en smule dykror, -så du bibeholder farten fremad. Det er mange ting på samme tid, og hvis du synes det er for meget, kan du starte med lidt lavere fart. Lige før du vil starte dit rul reducerer du din pitch til hoverniveau og giver krængror. Hold pitchen og fuldt krængror indtil modellen er på ret køl igen - korriger på højderoret. Dette får den rundt, men modellen taber en del højde på ryggen. Du kan bruge denne genvej til at få lidt ro på nerverne, - så kan du hen ad vejen kombinere med negativ pitch når modellen er omme på ryggen.
Sidst opdateret 10. juni 2003
|