Tourque roll

Se, denne hér er nogen gange rimelig let, NÅR DET ER VINDSTILLE, - men ellers er manøvren glimrende træning i at du ikke bare skal udføre nogle forud"programmerede" bevægelser med fingrene , - men at du skal koordinere med hvad du ser der sker.

Manøvren er som følger: Ligeudflyvning i høj fart,  -højderør indtil modellen flyver lodret op. Mens der stadig er god fart på lodret op gives krængror for at lave et halvt lodret rul. Når modellen efterfølgende går i stå gives sideror indtil næsen hænger nedad. Der flyves lodret nedad indtil der kan rettes op så udgangshøjden bliver den samme som indgangshøjden.

Det som er en "killer", er at du relativt hurtigt finder ud af hvad der skal til af pitch på vejen op for at få et lodret stig, - men når du ruller en halv omgang - skal der en helt anden mængde pitch til for at modellen ikke skrider horisontalt grundet vinden. Hvis modellen er kommet ind i et horisontalt skred bliver det næsten med garanti noget rod når du skal til at stall-turne (god dansk oversættelse ikk`, et stall-turn , at stall-turne, jeg stall-turner ti-hi, - hvad skulle vi gøre uden engelsk) - når det så altsammen er noget rod bliver det endnu mere umuligt at finde den lodrette vej ned.

Når det er sagt, - så er det her ikke særligt farligt. Nødudgang: På vej op, -dykror halen ind mod dig selv genvind kontrol, - på vej ned....Tjaa, - højderor er nok en god idé med mindre du vil slutte inverteret (det kan jo være sjovt nok endda)

Nøglen til at få denne manøvre pæn er at du gør det igen og  igen og igen og igen og igen og igen og igen  - langt flere gange end jeg har gjort det (læs: mine kan BESTEMT blive bedre)

Sidst opdateret 10. juni 2003